I politimesterens hus

Jeg kan høre det ringer inde i entréen.. Jeg rykker spændt et par skridt tilbage fra dørtrinnet. Det er varmt junivejr og jeg ser frisk og sommerlig ud med god kulør.. Jeg står foran døren og fjedrer i benene og er ved at fortryde mit forehavende og min nysgerrighed.  Vi  skrev ihærdigt frem og tilbage på mailen efter vores korte intense møde den morgenstund på lærerværelset. Jeg bliver enig med mig selv om, at endnu en åben skjorteknap ville virke vulgært og frastødende,. Det er flot, at hun dater mig i sit hjem. Mon så ikke hun har tiltro til mig, tænker jeg, mens jeg lytter efter skridt.

Hanne åbner døren. “Hej, - og velkommen”,- siger hun overrumplende frejdigt og smiler.. Hun står med den solbrændte hånd hvilende på dørhåndtaget.. Naturlig og harmonisk musik for øjet i den lille entré . En fin hofte, et smukt brystparti og pænt lange ben på høje hæle.. Et ublufærdigt blik måler mig. Mine proportioner. Påpasseligheden minesøger mine øjne. De blågrønne øjne ser ind i landskaber af flossede rev og skærgårdskyster. Føler de borer i mit grundfjeld. Hun er selvbevidst og  imødekommende. Hverken for meget eller for lidt. Det lyse glatte hår. En kort frisure med plads til en kælen pandelok til den ene side. Regelmæssige ansigtstræk med brede kindben. Fine fregner over næsen intensiverer det sarte og sensuelle mod den brune kulør.  En 38 årig almindelig kvinde. Sådan ville hun selv beskrive sig. Ukompliceret og ligetil. En kortærmet tynd lyseblå bluse med v-udskæring over en nederdel af bleget denimstof. Der var noget varmt over hende, selvom hun klædte sig i kølige farver. Lyden af hæle mod hårdt underlag sætter gang i et eller andet. Rolig nu! tænker jeg og rækker hånden frem og lader samtidigt alligevel kroppen komme tæt på hende i den snævre entré. Et hurtigt let kys på kinden ved det løse hår. Nærmest som en varm uskyldig vind en hed sommerdag. Gad vide hvad min kropsvind bringer med af duft efter to timer i en varm bil., Mine næsebor sanser en piget sart duft. Ikke noget krydret.

“Har du lyst at se mit hjem” . Kort efter ser jeg hendes hus mod gaden og det lidt ældre baghus. Et aflangt køkken, der forbinder de to huse omkring en romantisk lille gårdhave med roser og et enligt træ op ad muren mod nabohusets gård. Jeg går tillidsfuld og nysgerrig efter min guide. En miniature trappe fører stejlt til lavloftede rum på første sal. Ser Hannes arbejdsværelse og genkender hendes skoletaske fra lærerværelset. En gedigen drejestol med armlæn foran et skrivebord ved det lille kvistvindue.. En klodset skole PC står på skrivebordet flankeret af bogreoler og en roman af Murakami ligger i vindueskarmen!

Hanne fortæller hvad, hun har lyst at gøre ved huset, når hun får tid og råd. Hun mister ikke taget om fortællingen. Hun giver mig lige det der skal til for at holde på nysgerrigheden, og som giver mig plads til at spørge lidt ind til det ene og det andet. I det aflange køkken er der flere vitrineskabe med porcelæn og og kopper. En ledning fra en elektrisk saftpresser hænger ned foran en glaslåge. Man fornemmer en vis glæde ved madlavningen. Ud for det åbne vindue mod gårdhaven ser jeg på køkkenbordet en pose Café Noir, to pakker Prince Light og en lighter nær en enkel stilren skål med avocado, tomater og citroner .I vindueskarmen en kaktus og en stempelkande. I baghuset går vi et par trin oppe i niveau til en stor stue under en åben trappe. Vi bevæger os op ad trappen til første sal med soveværelset og tilhørende påklædningsrum. Ingen af os tager sig af de små amoriner, der boltrer sig i luften omkring os. Vi snakker og lytter til hinanden. Alt er jomfrueligt.  Mit blik møder et par meter dvdér, hvoraf Sex and the City serien fylder godt i en indbygget reol i trappeløbet over stuen. Tre CDér. Neil Young, Lou Reed og  Leonard Cohen ligger skubbet vandret ind over film-DVD érne, som om de venter på at blive lagt ordentligt på plads.. I påklædningsrummet er der snorlige rækker af lækre sko og støvler i udsøgte farver.

Pø om pø åbner hun sig mere og mere. Hun ser på min mimik,. Hvordan jeg nyder, vi indånder den samme luft. Hun fortæller engageret.. Tilpas til at jeg ikke mister lysten til fortsat at lære hende at kende. Ved et af de små vinduer i soveværelset tager hun fat ved hængslet og skubber vinduet op. Sætter haspen på plads. Brisen fra fjorden strømmer ind og køler os!   Jeg kigger ned. Det varme sollys falder i rudeform over gårdhaven.

Et øjeblik efter sidder jeg i en havestol under en mørkegrøn parasol ved et havebord i gårdhaven. Sådan en fornuftig slå ud teaktræshavestol med brede armlæn og med et godt hvil for ryggen. Jeg hører lyden af glas på en bakke i køkkenet. Der er læ for lyd og vind, og der er varmt og stille. Er jeg ramt af ingenting? Det hele står stille. Her ånder fred og inderlighed. Jeg slapper af som er jeg kommet hjem efter en lang rejse..  Mærker tårerne i øjenkrogene. Jeg skynder mig at tørre dem med bagsiden af hånden.