Væggens tekst:
"Døden sætter sig i lænestolen ved siden af sengen som en skygge i hjørnet. Dag for dag følger han min kærlighed, min puslen og mit forsvar for dig. Mine sidste træk. Jeg snakker til dig, mens jeg kører en pind dyppet i danskvand rundt om dine gummer for at fugte dem. En ubehagelig tanke ikke at kunne få pinden ud"
Cirkulært tomrum på væggen over sofaen med familiefotografierne!
"Vel da! Så vil jeg mig alting bemøje,
om ikke verden går efter min agt!
Ingen bekymring skal gøre mit hjerte forsagt!
Sorrig skal dø
Lyksaglighedfrø
Blomstrer på himmel - lyksagligheds ø"
– Thomas Kingo
Hanne. Det gik hurtigt til sidst.
Det gik ikke hurtigt til sidst. Tiden stod stille. Du brød dagen ned. Ville ryge klokken to om natten med åben terrassedør. Dit rygetæppe lå på dynen. Vi vidste hvor det bar hen, men vi snakkede ikke om det.Tænkte det var godt du nåede turen til Sverige. Kigget ud på kysten nord for Kulden. Blåt vand. Frisk vind. Du sad i restauranten og ventede på din fisk. Et saligt smil havde du om munden. Uden bagtanker. Kiggede ned på din tallerken og lukkede øjnene. Du var urørlig. Du kendte ellers til sarkasmens smil. Du kunne fnyse over et svagt udsagn. Nylonparykken passede dig. Du vendte oplevelser på hovedet. Fik udlevet dine andre kvindetyper med de to - tre parykker du fik. Nogen gange var du bare ligeglad. Du kunne ellers lide at være fræk, og du mente du havde krav på mere liv. Du åd din sidste tid. Bed dig fast i livet.
Orgeltoner kører rundt i mit hoved. En ungdommelig glød og handlekraft. Et brus af livgivende seksuel kraft. Så kommer døden. En højst ubelejlig herre. River dig ud af dit ordnede univers. Vores.Du var omhyggelig, pertentlig, men ikke smålig. Der var køl under din båd. Du kunne være særdeles stædig og holde på din ret. Men også retsindig og retfærdig. Der var dybde i de blå øjne. Din hånd lå i min. Mærkede du mig. Dit åndedrg var uregelmæssigt, besværet og så slap du livet.
Du bevarede håbet til det sidste. Idag forstår jeg det bedre, men det var svært at kapere!